Nikotin: Ven eller fjende? 

2 advarsler

For det første.. Vi taler i dag om stoffet NIKOTIN ISOLERET! Selvom jeg i en ældre video også gentagende gange nævnede det, kom kommentaren stadig ”jamen det er dårligt for lungerne, derp derp”. Vi taler ikke om rygning, men STOFFET NIKOTIN!

Det næste er, at jeg får muligvis ballade for denne artikel (da emnet er enormt tabu). Denne artikel skal ikke ses som en anbefaling. Jeg videreformulerer viden. Hvordan du forholder dig til det, er ikke mit ansvar.

I dag ser vi på: 

1. hvad er nikotin
2. Hvordan virker det
3. Ulemper når vi taler muskelvækst. 

Hvad er nikotin?

Nikotin er et kendt alkaloid, som primært findes i tobak. Det forekommer åbenbart også i planter som aubergine og peberfrugter. Inden du går ud og sniffer en aubergine, så er mængderne meget små.

Det vigtige her er at huske, at når nikotin isoleres fra cigaretter, opfører det sig anderledes i kroppen, og bør ses som en separat intervention.

Især:

1. Optagelsesgraden (også kaldt halveringstiden)derved hvor afhængighedsdannende det er.
2. Effekt af nikotin, uden den negative effekt af røg og damp.

Inden vi taler om effekten, så lad os tale om afhængighedsrisikoen.

Afhængighed

De 2 ting, der primært styrer afhængighed, er:

1. Dosis og peak.
2. Halveringstid = optagelseshastigheden, hvormed nikotin når hjernen.

Jo højere dosis OG jo hurtigere optagelsen, jo mere afhængighedsdannende er det.

Nikotin kan indtages på flere måder, bl.a.:

• Cigaretter: Nikotin optages meget hurtigt, hvilket fører til en hurtig peak i koncentrationen i blodet og hjernen, der bidrager til den høje afhængighedsrisiko.
• Inhalatorer: Nikotin fra inhalatorer optages hurtigt, men langsommere end fra cigaretter, hvilket giver en mere jævn frigivelse af nikotin.
• Snus: Snus giver en hurtig optagelse, men det frigiver nikotin langsommere end cigaretter, hvilket kan medføre en højere dosis, men en mindre skadelig måde at indtage nikotin på.
• Tyggummi: Nikotintyggummi optages langsomt og giver en gradvis frigivelse af nikotin, hvilket gør det til en mindre afhængighedsdannende metode sammenlignet med cigaretter.
• Plastre: Optages langsommere end cigaretter og inhalatorer, men sikrer et jævnt niveau af nikotin i blodet, hvilket medfører en lavere afhængighedsrisiko.

Billedet her ser på 4 måder at indtage nikotin. Som I kan se, så ses den hurtigste optagelse ved cigaretter, derefter snus, tyggetobak og sidst tyggegummi.

Hvad kan vi ellers se, når vi ser cigaretter? Meget høj og hurtig peak.

Det er DERFOR, cigaretter er så vanedannende! Problemet, når vi så ser snus (og hvorfor det potentielt er endnu mere vanedannende), er, at selvom optagelsen ikke peaker så hurtigt, så er dosisen langt højere.

I cigaretter er nikotinkoncentrationen typisk omkring 0,6 til 2 mg pr. cigaret, men det kan variere afhængigt af mærket og typen. For snus er nikotinniveauerne også forskellige, men kan indeholde fra 1 mg/g til over 21 mg/g nikotin. For eksempel indeholder nogle stærke varianter op til 43 mg/g nikotin.

Produkter som tyggegummi og plaster med nikotin har lavere risiko for afhængighed end cigaretter, da de giver langsommere optagelse. Inhalatorer er et sted midt imellem.

”Jamen nikotintyggummi bruges jo til at stoppe med at ryge.”

Jeps, det holder afhængigheden i gang, men man ser sjældent, at ny afhængighed af tyggegummi opstår, hvis du ikke i forvejen er ryger.

Et studie fra Psychopharmacology konkluderede (jeg oversætter fra engelsk): “

“Selvom nikotin kan være forstærkende, fører brug af nikotinerstatningsprodukter som tyggegummi generelt ikke til langvarig afhængighed, når de bruges som anvist.” Den gradvise absorption af nikotin fra tyggegummi er mindre tilbøjelig til at skabe de samme forstærkningsveje som rygning.”

Hvordan Virker Nikotin?

Nikotin har forskellige effekter i kroppen og hjernen. Dog virker det generelt ved at efterligne neurotransmitteren acetylcholin og aktiverer acetylcholinreceptorer:

1. Hjernen.
2. Frigivelse af adrenalin & dopamin.
3. Hæmmer aromatase.
4. Pro-oxidativ.
5. Fedttab.
6. Appetitreduktion.

Lad os se på dem separat.

Acetylcholin = hjernen

Nikotin efterligner neurotransmitteren acetylcholin. Acetylcholin er en vigtig neurotransmitter i hjernen, som spiller en central rolle i opmærksomhed, læring og hukommelse.

Når vi ser denne effekt, er det selvfølgelig ikke overraskende, at nikotin er i klasse nootropics (stoffer for hjernen). Præcis fordi dets stimulerende effekter på hjernen forbedrer opmærksomheden og koncentrationen (Yuan et al., 2015).

Effekten på kognitiv funktion (hjernen) er størst hos de personer, der har lavere kognitiv funktion som Alzheimer’s disease (AD), Parkinson’s disease (PD), aldersrelateret hukommelsestab, skizofreni, slagtilfælde, autismespektrumforstyrrelse (ASD) og ADHD (Levin et al., 2006).

Adrenalin & Dopamin

Nikotin fører til en øget frigivelse af adrenalin og dopamin.

Dopamin er ”motiveringshormonet”. Vi kalder det ”the hormone of more”. Det er også derfor, at rygere, der forsøger at stoppe, ofte mister motivationen til mange ting. Hvilket udover den fysiske afhængighed, jo ikke ligefrem gør det nemmere at stoppe, når man får en halv depression.

Nikotin kan øge stofskiftet gennem en stigning i adrenalin, som kortvarigt forøger den metaboliske hastighed. Dette medfører øget lipolyse (frigivelse af fedtsyrer til forbrænding) (mere om dette senere).

Aromatase

Det kan også hæmme aromatase (et enzym, der omdanner testosteron til østrogen), hvilket giver det anti-østrogene egenskaber.

Pro-oxidativt

Nikotin er pro-oxidativt, men kan have antiinflammatoriske effekter på grund af dets interaktion med acetylcholinreceptorer.

Fedttab

Jeg husker at læse om dette på mit diætist studie. Der læste jeg i bogen “menneskets Ernæring

“Tobaksrygning er appetitdæmpende, og nikotin stimulerer det sympatiske nervesystem, hvilket et forbrug på 15-20 cigaretter om dagen kan øge ens døgnenergiomsætning med 10%.”

Men igen. Den her potentielle ‘lidt større fedtforbrænding’ opvejer PÅ ABSOLUT INGEN MÅDE de sundhedsskadelige risici ved rygning! Hvis du endelig vil bruge dette, så brug ting som nikotin tykkegummi i stedet

Mekanistisk, i og med det aktiverer adrenalin, som medfører øget lipolyse (igen, frigivelse af fedtsyrer til forbrænding), er der rationale for, at det kan hjælpe med fedtforbrænding. Dog, som I efterhånden ved, så kan du frisætte fedt fra nu af og til dommedag, men hvis du ikke er i kalorieunderskud, så vil det frisatte fedt bare blive lagret som fedt igen.

Effekten på vægttab er derfor nok nærmere via dets appetitreducerende effekt. Flere studier har nemlig rapporteret, at nikotin har en anorektisk effekt = reducerer din appetit (Seoane-Collazo et al. 2021, Liu et al. 2018).

Et andet studie offentliggjort i British Journal of Nutrition, viste at denne effekt forstærkes ved at kombinere det med kaffe (Lu et al. 2023). Resultaterne viste, at denne kombination kunne øge stofskiftet og fremme vægttab ved at øge energiforbruget. Deltagerne, der indtog begge stoffer, viste forbedret vægtkontrol sammenlignet med dem, der ikke gjorde.

Muskelvækst

Mange bruger nikotin i forbindelse med deres træning, men det er en elendig idé.

Her er 6 måder, nikotin smadrer gains:

1. Nedsat styrke: Nikotin kan hæmme musklers evne til at generere kraft.
2. Dårligere restitution: Nikotin forstyrrer den normale inflammatoriske respons.
3. Dårligere pump: Nikotin hæmmer blodtilførselen af næring og ilt.
4. Anti-katabolisme: Nikotin påvirker kroppens anabolske respons på din træning og hæmmer samtidig produktionen af testosteron.
5. Muskeltab: Langvarig brug af nikotin bidrager til muskelnedbrydning.
6. Dårlig kondition: Nikotin kan smadre din udholdenhed, da det begrænser transporten og optagelsen af ilt under din træning.

Nikotin dosis

Igen, ikke en anbefaling, men videreformidling af data.

For kognitiv funktion læste jeg engang et studie (jeg har ledt længe og kunne ikke finde det igen), at effekten peaked ved 2 mg.

Så inden du går ud og propper snus i munden med 40 mg for at “kunne fokusere,” så tænk dig lige om. Du får hverken en bedre effekt, men derimod en langt større risiko for afhængighed.

Hvad gør jeg?

Jeg har altid været skeptisk, men efter en podcast, hvor den meget anerkendte læge og forsker Peter Attia nævnte, at han bruger det sporadisk, hoppede jeg på vognen.

Jeg bruger 2 mg tyggegummi, max 3 om dagen, og for at være på den sikre side i forhold til at undgå afhængighed, så tager jeg intet i weekenderne.

Det var dagens artikel

Kasper Balle